Showroom er lukket
Vores historie

Tapet-Cafe er en familievirksomhed grundlagt i 1974, som i dag videreføres af anden generation.

Tapet-Cafe skaber interiørløsninger med speciale i gardiner, polstring, tapeter, tekstiler, specialbyggede møbler, belysning, tæpper og maling.

Med 47 års erfaring, er Tapet-Cafe i dag en respekteret, anerkendt og populær institution inden for den danske interiørbranche.

Tapet-Cafe ejes og ledes af Jannik Martensen-Larsen og Helene Blanche.

Helene Blanche, tekstildesigner fra Central Saint Martins, designer dertil Tapet-Cafe’s in-house tekstil- og tapetkollektion.

Virksomheden

Tapet-Cafe blev grundlagt i 1974 af Janniks forældre, Charlotte og Keld Martensen-Larsen.

Inspireret af de klassiske parisiske bogcafeer, navngav parret det charmerende lokale på Brogårdsvej Tapet-Cafe.

Tapet-Cafe skulle være et sted hvor kunder og gode venner kunne drikke en kop kaffe og fordybede sig i smukke tapetkollektioner. Deraf navnet.

Huset

Det karakteristiske hus på Brogårdsvej 23 i Gentofte var oprindeligt et mejeri. Her kunne man købe bøttesmør og høre hestevrinsk fra baggården.

I 1974 blev Tapet-Cafe etableret, og huset har siden gennemgået mange forandringer og moderniseringer. De flotte buede vinduer, de store granitsten i vognporten og de hyggeligt knagende gulve er her dog fortsat og de er med til at fortælle husets charmerende historie.

 

Vores rødder

I tidens løb har vi overvejet at flytte fra huset på Brogårdsvej, på grund af pladsmangel. Vi kan dog ikke få os selv til det. Vi elsker huset. Det er Tapet-Cafes hjem. Det er Janniks barndomshjem og her han som dreng gav sine forældre en hånd med i firmaets spæde start.

De personlige og varige relationer til huset på Brogårdsvej, og til Tapet-Cafes kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere er centrale og vigtige. Mange af dem er kommet i huset i flere generationer og det danner dermed rammen om hele firmaets historie. Huset på Brogårdsvej er derfor Tapet-Cafes hjem og vil forblive det mange år frem i tiden.

Kongelig hofleverandør

I 2007 blev Tapet-Cafe tildelt titlen Kongelig Hofleverandør.

Huset er meget stolt af denne anerkendelse, og det er en ære og altid en fantastisk glæde at få lov at indrette og dekorere nogle af Danmarks flotteste ejendomme.

I virkeligheden er vi stolte af den tillid der vises os af alle vores fantastiske kunder. Vi er taknemmelige for at have en loyal og støt voksende kundegruppe, som har tillid til vores smag og vores håndværk.

Nysgerrig på vores arbejde?

Vores in-house brand

Jannik og Helene deler en stor passion for farver og mønstre. Denne passion har sendt dem på udkig efter skønne tekstiler og tapeter i årevis.

Efter at have savnet et tekstil- og tapetbrand med et moderne, tidløst udtryk, baseret på en skandinavisk historiefortælling og æstetik, lancerede parret i 2008 deres eget in-house mærke i Tapet-Cafe.

Læs meget mere om in-house mærket og se hele kollektionen her