Showroom åbner 10:00
Leverandører

Hos Tapet-Cafe er vi stolte af vores leverandører. De repræsenterer alle det, som vi føler gør design og indretning interessant: Originalitet, kvalitet og ægte håndværk.

Uanset, om du er på udkig efter tapet, tekstiler, lamper eller maling, har vi kurateret et eksklusivt sortiment, som du kan skabe din indretning ud fra.

Liberty Fabrics

Liberty Fabrics har været på forkant med design og indretning siden 1875 og er nu et internationalt mærke der er anerkendt for sine karakteristiske småmønstrede tekstiler og tapeter. Se et stort udvalg i Tapet-Cafe.

Vaughan

Vaughan blev grundlagt i 1983 og er en af ​​verdens mest fremtrædende producenter af belysning. Vaughan er kendt for deres enestående håndværk, tidløst design og kvalitet. Traditionelle fremstillingsmetoder anvendes, og deres produkter fremstilles, samles eller færdiggøres alle i Storbritannien.

Christopher Farr Rugs & Cloth

Christopher Farr Rugs & Cloth er et interessant firma der både tilbyder tilbyder moderne tæppedesign der kan personliggøres i det uendelige, i de fineste uld og silkekvaliteter. Ligeledes tilbyder Christopher Farr også tekstiler og tapeter, udviklet i samarbejde med anerkendte kunstnere og designere over hele verden.

De Gournay

De Gournay er et familiefirma med speciale i skabelsen af ​​verdens fineste tapeter og tekstiler. Alle tapeter og tekstiler er håndmalede af firmaets dygtige malere, udført med teknisk og håndværksmæssig overlegenhed. Særligt brandets livlige kineserier, samt japanske, koreanske og panoramiske tapeter er anderkendt verden over.

Jim Thompson

Som verdens største producent af håndvævede stoffer er Jim Thompson især kendt for sine legendariske silker. Firmaet har sine egne silkebedrifter, møller, designstudier og forsknings- og udviklingsaktiviteter og det gør Jim Johnson i stand til at skabe exceptionelt smukke silketekstiler. Se det store betagende udvalg af silker fra Jim Thompson hos Tapet-Cafe.

Namay Samay

Firmaet Namay Samay har sin oprindelse i Himalaya Kongeriget Bhutan. Firmaet tager afsæt i områdets rige tradition for farverige vævede og printede tekstiler. Namay Samay arbejder med historiske designs og traditionelle håndværksmæssige metoder der giver enestående tekstiler, med karakter, varme og historisk vingesus.

Roger Oates

Roger Oates Design har designet og produceret fladvævede tæpper og trappeløbere i 30 år. Firmaet er kendt for sin høje kvalitet, fine designs og utrolige farvepalette. Fladvævede tæpper og særligt trappeløbere er et tidløst og klassisk indretningselement der giver et eksklusivt og gennemført udtryk til halls, entréer og trapperum.

Besselink & Jones

Fra deres værksteder i London fremstiller Besselink & Jones enestående belysning til indretningsprojekter overalt i verden, herunder kongelige paladser, hoteller, klubber og smukke hjem. Sortimentet rummer både antikke, klassiske og moderne styles, udført i de smukkeste metaller som messing, bronze og krom. Besselink & Jones er også ekspert i håndsyning af lampeskærme i silke.

C & C Milano

C.&.C Milanos historiske rødder strækker sig helt tilbage til 1850. Siden dengang har firmaet fremstillet elegante møbeltekstiler fra naturlige fibre i form af cashmere, hør, silke og fløjl. Tekstilerne er holdt i middelhavsfarver, der smukt udtrykker den raffinerede smag og kvalitet, Italien er kendt for, men som også passer godt ind i en klassisk lys Skandinavisk indretning.

CMO Paris

CMO Paris leverer tekstiler og tapeter i de fineste naturlige fibre. Tekstilerne og tapeterne væves med håndværksmæssige metoder der traditionelt er dyrket i Vendôme i Frankrig, i Nihombashi i Japan samt regioner i Filippinerne og i Indonesien. De lette vævninger af de naturlige fibre giver et materiale der komplementerer en klassisk Skandinavisk indretning på smukkeste vis.
Materialerne kan opleves i Tapet-Cafe.

Collier Webb

Collier Webb er en engelsk familievirksomhed med over fyrre års erfaring i at designe og producere luksusbelysning, møbler og hardware til nogle af verdens smukkeste rum. Firmaet samarbejder med anerkendte indretningsarkitekter og arkitekter både i Storbritannien og internationalt og er særligt anerkendt for deres smukke messing- og bronzearbejde.

Colony

Colony er et anerkendt italiensk tekstilhus der er eksperter i at producere avancerede tekstiler i lampas, fløjl, brokader og silke. De smukke og fantastiske mønstre der væves ind i tekstilerne er inspireret af tidligere franske, venetianske, piemontesiske og orientalske mønstre. Tekstilerne har en enorm skønhed og bruges ofte i den klassiske indretning, men kan også tilføje karakter og raffinement og til den moderne indretning.

Crucial Trading

Crucial Trading blev grundlagt i London i 1986. Firmaet producerer flotte tæpper og trappeløbere i naturlige plantefibre som sisal, jute, seagrass, kokus samt det blødeste uld.
Firmaet laver moderne vævninger der passer ind i alle indretninger og alle tæpper kan tilpasses unikt til dine specifikke ønsker og mål. Se udstilling af tæppe samt tæppeprøve i Tapet-Cafe.

David Seyfried

David Seyfried Ltd er et britisk firma der i over 35 år har designet og produceret stilfulde, polstrede møbler. Deres sortiment rummer sofaer, stole, skamler, spisestole, bænke og chaiselonger. Alle møbler kan betrækkes i det tekstil du ønsker. Besøg Tapet-Cafe og se det store udvalg af møbler samt det store inspirerende udvalg af tekstiler du kan vælge til.

Fermoie

Grundlæggerne af malingfirmaet Farrow & Ball, Tom Helme og Martin Ephson, har også grundlagt tekstilfirmaet Fermoie.
Fermoie designer og producerer bomulds- og hørtekstiler med vævede, trykte og farvede mønstre. Alle tekstilerne er ideelle til gardiner, syet interiør som sengetæpper og puder, samt lampeskærme.

Hector Finch

Hector Finch er et britisk firma der har specialiseret sig i lamper og lysarmaturer. De fremstilles af metaller som messing, bronze, krom samt glas, porcelæn og alabast. Hector Finchs designs vises regelmæssigt i højt profilerede hjem, restauranter og restaureringsprojekter fra hele verden samt i mange af designverdenens mest respekterede magasiner: World of Interiors, House & Garden, Architectural Digest og Veranda.

Jobs Handtryck

Jobs Handtryck er et svensk tekstilfirma grundlagt i 1930'erne. Firmaet har flere tidløse og unikke skandinaviske designklassikere i sortimentet.
Særligt blomstertapeter og -tekstilerne er elsket og afholdt af mange både i og udenfor Skandinavien og i Danmark ses de f.eks. på det skønne og tillokkende Hotel Hornbækhus i Nordsjælland. Tapet-Cafe kan ikke tage æren for den flotte hotelindretning, men vi bifalder hvordan Jobs Handtryks design er brugt på fineste vis af hotellets ejere.

Lewis & Wood

Britiske Lewis & Wood tilbyder en flot og velkoordineret kollektion af tekstiler og tapeter. Kollektionerne er holdt i smukke jordfaver og støvede pasteller og mønstrene er sofistikerede og meget harmoniske. Både tapeter og tekstiler komplementerer en Nordisk æstetik flot.

Lorenzo Castillo

Lorenzo Castillo er en af ​​de vigtigste stemmer i spansk design i dag. Firmaets unikke udvalg består af sofistikerede, dristige og moderne tekstiler og tapeter, som hylder traditionelle motiver fra tekstilhistorien. Motiverne og mønstrene er gengivet i moderne snit og i moderne farvepalletter og passer derfor godt ind i både en minimalistisk og maksimalistisk Skandinaviske æstetik.

Morton Young og Borland

firmaet Morton Young og Borland Ltd, i daglig tale kaldet MYB, producerer de smukkeste blondetekstiler i den særlige væveart Madras Lace og Nottingham Lace.
Blonderne er utrolig fint vævet og har et florlet, transparent og romantisk udtryk. Blonderne fås på metermål men også som afgrænsede paneler der kan væves unikt på ønskede mål, f.eks. så de passer et stort vinduespartis specifikke mål.

Paolo Moschino for Nicholas Haslam

Paolo Moschino for Nicholas Haslam er et britisk firma der designer og fremstiller møbler, belysning samt indretningsobjekter som spejle, bakker og pyntegenstande. Firmaet har rødder i en klassisk engelsk designtradition, men har med tiden fået tilføjet et kontinentalt flair til sig, hvilket har resulteret i et mere internationalt look. Virksomheden er på Architectural Digests liste over de 100 bedste designere i verden.

Ginori 1735

Porcelænsfirmaet Ginori 1735 blev grundlagt i 1735 et stenkast fra Firenze i Italien. Firmaet har altid haft som ambition at skabe smukt porcelæn. I dag er Ginori 1735 et symbol på italiensk elegance med produkter der kombinerer skønhed, kreativitet og sublimt håndværk.
Stellet Oriente Italiano er ubetinget Tapet-Cafes yndlingsstel og vi holder af at dække smukke, farverige og kreative borde med det.

Thibaut

Thibaut blev grundlagt i New York i 1886 og er USA’s ældste tapetfirma. I årenes løb er tapeterne blevet suppleret med en række vægbeklædninger, trykte tekstiler, broderier og vævede polstringstekstiler. Hos Tapet-Cafe er det stadig tapeterne i Thibaut's kollektion der er de bærende, og her er der et stort, varieret og interessant udvalg.

Tissus d'Helene

Tissus d'Helene blev grundlagt i 2006. Firmaet forhandler et stort og varieret udvalg af tekstiler og tapeter fra sit showroom i London. I 2010 lancerede firmaet sit eget in-house tekstilbrand Fleurons d'Helene, med inspiration til mønstre og farver hentet fra antikke tekstiler. Kollektionen er lille med udsøgt og den udvides snarest med en tapetkollektion.

Titley & Marr

Titley & Marr blev grundlagt i 1984. Firmaet skaber boligtekstiler med inspiration hentet fra 18. og 19. åhundredes europæiske tekstildesigns. Ikat, tern, toile, paisley og florale mønstre pryder kollektionerne og de gør sig særligt godt i de klassiske indretninger. Kvaliteten er god og solid og farvene klare og skønne.

Watts of Westminster

Watts of Westminster er et anderkendt interiørhus med stærke rødder. Huset designer tekstiler, tapeter, vægpaneler og possement. Huset repræsenterer en traditionel og meget ornamenteret æstetisk retning, bl.a. med inspiration fra den verdenskendte designer og multikunster William Morris.

Zuber

Zuber blev grundlagt i Alsace i Frankrig i 1797. Firmaet er dermed en af verdens ældste tapetproducent. Firmaet har gemt alle tegninger af designs samt alle fremstillingsværktøjer fra firmaets grundlæggelse, og er derfor i stand til fortsat at bruge de traditionelle håndtryksteknikker. Håndtryksteknikkerne er det der giver tapetet sit helt unikke og fantastisk smukke håndlavede udtryk. Spørg efter Zuber tapet næste gang du besøger Tapet-Cafes showroom og se for dig selv.

Farrow & Ball

Farrow & Ball er kendt for sin maling, der med store mængder naturlige pigmenter reagerer ekstraordinært flot på lys. Lyset reflekteres af de mange naturlige pigmenter og malingen får en unik farvedybde og finishkvalitet, der virkelig vækker vægge til live. Malingen kan ses på vægge, træværk og møbler mange steder i Tapet-Cafes showroom og vi vil med glæde hjælpe med at vælge farver til dit projekt.

Leder du efter et særligt mærke?
Måske kan vi hjælpe.