Showroom åbent indtil 17:30
Vilkår og Betingelser

Siden ejes og drives af

Virksomhedens navn:
Tapet-Cafe A/S

CVR:43324241

Registreret adresse:
Brogårdsvej 23
2820 Gentofte
Denmark

Kontakt:
info@tapet-cafe.dk
+45 39656630

Nedenstående vilkår og betingelserne gælder for forbrugeres køb af varer på www.tapet-cafe.com. Ved at handle på denne side, accepterer du automatisk nedenstående handelsbetingelser. Vi beder om, at disse læses grundigt igennem inden et køb foretages via vores webshop.

BETALING

Betalingsvilkår

Alle priser er i DKK og er inkl moms

Pengene trækkes fra dit kort, efter afsendelse af ordren.

Leveringsmuligheder

Varer kan enten afhentes på vores firmaadresse: Brogårdsvej 23, 2820 Gentofte, indenfor vores åbningstid (som kan ses på vores hjemmeside) eller kan leveres til en ønsket leveringsadresse i Danmark.

• Vælger du afhentning på vores adresse, kan varer leveres indenfor 1-3 hverdage.

• Vælger du levering på en leveringsadresse, kan varer leveres indenfor 2-6 hverdage.

Vi opererer mandag til fredag, med undtagelse af helligdage. Ordrer der placeres lørdage og søndage samt på helligdage, bliver ekspederet førstkommende hverdag. Ordrer kan ikke ændres efter ordreafgivelse.

Husk, at weekender og helligdage kan forlænge leveringstiden.

Ordrer til levering inden helligdage (påske, jul m.m.) afgives senest 4 hverdage før.

Vi leverer kun til adresser i Danmark.

Prisen for levering
Prisen for afhentning på vores firmaadresse er gratis. Vælg leveringsmuligheden ’Store Pick-Up’.

Priser for fragt med PostNord og UPS varierer afhængig af varens vægt, dimensioner samt leveringsadresse. Priser for fragt ses særskilt i din indkøbskurv, men starter fra 49 kr.

Vi kan annullere din ordre
Vi forbeholder os retten til at annullere dit køb, såfremt du ikke har afhentet din vare senest 14 dage efter, at vi har givet dig besked på mail om, at den er klar til afhentning/udlevering. Såfremt du er forhindret i at afhente din vare indenfor 14-dages fristen, kan du altid kontakte os og aftale, at vi opbevarer din vare lidt længere.

HVIS DU FORTRYDER DIT KØB

Du kan fortryde dit køb uden begrundelse inden for 14 dage. Har du købt flere varer i en ordre, kan du vælge at fortryde købet af nogle eller alle varer.

De 14 dages fortrydelsesfrist udløber 14 dage efter den dag du modtager varen på leveringsadressen eller får den udleveret fra vores firmaadresse.

Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Undtagelser fra fortrydelsesretten
Du mister din fortrydelsesret, hvis du bryder forseglingen på varer, dvs. hvis du åbner malingen. Såfremt malingen er åbnet, betragter vi den som brugt, hvilket betyder af købet ikke længere kan fortrydes.

Maling er et forgængeligt produkt, og skal opbevares korrekt. Det tåler ikke frost, nær-ved-frost, direkte sollys eller på anden vis høj varme. Dvs. malingen skal opbevares i stuetemperatur.

Produktet skal bruges indenfor 6 måneder fra købsdato

Returnering 
Du skal sende din vare retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes eller indleveres til:
Tapet-Cafe
Brogårdsvej 23
2820 Gentofte
Danmark
Mærk pakken: RETUR WEBSHOP

Varens stand, når du sender den retur
Du bærer ansvaret for varens tilstand, herunder at den ikke bliver beskadiget, så længe den er i din varetægt samt når varen fragtes tilbage til os ifm. at du gør brug af din fortrydelsesret. Det betyder at du har ansvaret for at emballere varen tilstrækkeligt til at den ikke tager skade.

Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager dem. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder).

Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

HVIS DER ER NOGET GALT MED VAREN

Hvis der er noget galt med varen når du afhenter eller modtager den, har du ret til at reklamere over den.

Modtagekontrol
Vi emballerer din vare godt og forsvarligt inden afsendelse, sådan at risikoen for skader under fragten minimeres. Vi beder dig dog tjekke at varens emballage er intakt og/eller om der er tegn på skade på emballagen eller pakken i forbindelse med, eller umiddelbart efter modtagelse af varen. Såfremt der er tegn på skade, bedes du kontakte os på webshop@tapet-cafe.dk med billeder af skadens omfang samt dit ordrenummer.

Hvad kan du reklamere over
Købelovens mangelregler finder anvendelse på varekøb, også når varer købes i en webshop. Du har 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du som udgangspunkt kan få din vare ombyttet, få pengene tilbage eller få et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejl eller en fejlagtig opbevaring eller brug af produktet.

Hvad er fejlagtig opbevaring
Maling er et forgængeligt produkt, og skal opbevares korrekt. Det tåler ikke frost, nær-ved-frost, direkte sollys eller på anden vis høj varme. Dvs. malingen skal opbevares i stuetemperatur.

Hvad er fejlagtig brug
Produktet skal bruges indenfor 6 måneder fra købsdato. Malingen skal påføres på den vis der beskrives i vores Product Advice Sheets. Heri er beskrevet præcis hvordan overfalden der skal males, skal forberedes, hvilke pensler mv. der skal bruges, hvordan malingen påføres, tørrer, hærder, repareres mv. Beskrivelserne i disse Product Advice Sheets er den korrekte brug af produktet, og brug af produkterne på anden vis end beskrevet heri, anses som fejlagtigt brug, og medfører at reklamationsretten som udgangspunkt vil bortfalde.

Hvis du ønsker af reklamere
Hvis du ønsker at reklamere over en vare som du mener er behæftet med fejl, mangler eller på anden vis er fejlbarlig, skal du sende en mail til webshop@tapet-cafe.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din reklamationsret samt beskrive i ord og billeder hvad der er galt med varen.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger

Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

Hvor skal du sende varen hen:
Hvis du ønsker at reklamere over den købte varer, skal varen sendes eller indleveres til:
Tapet-Cafe
Brogårdsvej 23
2820 Gentofte
Danmark
Mærk pakken: REKLAMATION WEBSHOP

Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

KLAGEADGANG

Hvis du vil klage over dit køb, skal du skrive en mail til webshop@tapet-cafe.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Klager indgives til Konkurrence – og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning. Adresse, kontaktinformation og åbningstider findes på www.forbrug.dk.