Showroom er lukket
Gardiner

Flotte gardiner er en nydelse i sig selv.

Gardiner giver mulighed for at se på smukke, farvede, printede eller vævende tekstiler hver dag.

Hos Tapet-Cafe er vi passionerede omkring gardiner og holder af at dele glæden ved gardinernes mange kvaliteter med vores kunder.

 

Gardiner slår takten an i indretningen og understøtte den personlige stil.

Brugt rigtigt, kan gardiner også understøtter arkitekturen, ved f.eks. at løfte den oplevede loftshøjde, indramme smuk natur set gennem vinduer og døre samt afskærme for verden udenfor.

Tekstiler som gardinerne er syet af, bidrager også med taktilitet, varme, venlighed og forbedret akustik.

 

Vores ekspertise

Der er mange forhold at tage højde for når der vælges gardiner.

Din ejendoms arkitektur, rummenes funktion, lysindfaldet og materialerne. Din eksisterende indretning og sammensætning af møbler, tæpper, lamper og kunst.

Hos Tapet-Cafe er vi eksperter i at balance alle disse behov og hjælpe dig med at vælge rigtigt.

Unikke gardiner

Hos Tapet-Cafe er alle gardiner unikt tilpasset den enkelte kunde.

Vi forsøger at lære dig og din familie at kende, jeres ønsker, behov og indretningsdrømme.

Det betyder at jeres gardiner ikke vil komme til at ligne alle andres. De vil ikke blive trend-baserede – med mindre I ønsker det – og de vil derfor kunne holde mange år uden at blive outdatede. Dertil vil de blive tilpasset jeres vinduer ned på millimeteren.

Lad dig inspirere

Se et udvalg af gardiner vi har lavet gennem tiden nedenfor.

Vi er eksperter i gardiner

Vi har lavet gardiner til lejligheder, villaer, palæer, sommerhuse, sejlbåde, hoteller, legehuse, herregårde, cocktailbarer, hjemmebiografer, kontorer, gallerier, butikker, slotte, restauranter, vinkældre, treetop-houses, terrasser, cafeer og mange andre steder.

Vi kan derfor med sikkerhed også hjælpe dig.

Lad os hjælpe dig

Vores dygtige designere kan inspirere og rådgive omkring gardiner.

Værd at vide, når du vælger gardiner
Når du køber gardiner hos Tapet-Cafe, er der flere ting at tage stilling til. Nedenfor er en introduktion til de forskellige elementer der indgår i et gardinkøb.
Gardintype
Det første der skal overvejes, er typen af gardin. Tapet-Cafe er specialiserede i lange gardiner, korte gardiner, foldegardiner, gammeldags rullegardiner, bistro- og cafegardiner, gardiner til garderobeskabe og badeværelsevinduer samt andre specialdesignede løsninger.
Valg af tekstil
Det andet der skal overvejes, er valg af tekstil. Tekstilet er helt centralt for hvordan udtrykket af din indretning bliver. Det er også vigtigt at overveje om gardinerne skal være gennemsigtige eller mørklægge.
Valg af syning
Dernæst skal der tages stilling til, hvordan dine gardiner skal syes. Den syning der vælges, har stor betydning for, hvordan gardinet kommet til at se ud. F.eks. er det syningen der definerer hvorvidt gardinerne bliver vendbare, således at du får to gardiner i et eller om stikningerne af sytråd er synlige eller usynlige.
Hardware
En stor del af færdige gardiners udtryk er defineret af det hardware der vælges. Med hardware menes der gardinstænger, vægbeslag, kroge mv. Hos Tapet-Cafe kan vi levere hardware i mange forskellige smukke materialer; f.eks. messing, krom, bronze, stål, malet stål, træ mv.
Dekorationer
Dekorationer kan give dine gardiner et ekstra raffinement. Dekorationer kan være gardinkapper, tiebacks, kvaster, kantbånd, flæser, frynser mv. Dekorationer fås i både moderne og klassisk stil.
Måltagning
En central del af et gardinkøb er at tage mål. Hos Tapet-Cafe tager vi mål to gange; henholdsvis 1) Tilbuds-mål og 2) Sy-mål.
Montering
Afslutningsvis skal dine gardiner og gardinstænger hænges op. Vi monterer gardiner og stænger hos langt de fleste kunder.
Kærligheden til tekstiler

Tapet-Cafes showroom er et skattekammer af de smukkeste og skønneste tekstiler og du er altid velkommen til at besøge os og blive inspireret.

I vores tekstilbibliotek finder du håndtrykte tekstiler, printede tekstiler, vævede tekstiler, broderi, damask og mol, alle i fine kvaliteter herunder hør, bomuld, silke, velour, organza, uld samt mange andre.

Vores tekstiler er fundet hos de dygtigste, mest anerkendte og kreative tekstilhuse i verden, ligesom vi også har udviklet vores egen tekstilkollektion.

Du kan vælge mellem dem alle, eller vi kan udvikle særlige vævninger til dig, hvor du vælger tråden, farven og mønsteret.

Du kan læse meget mere om de mange muligheder for at finde unikke tekstiler via linket nedenfor.

Samme systue i over 40 år

I nær ved 40 år er alle vores gardiner blevet syet på vores danske systue.

Her er håndarbejdet i centrum og vores syersker klarer både komplicerede syninger, drilske tekstiler, usynlige stikninger og løsninger til selv de mest sjældne vinduesformer.

 

Ofte stillede spørgsmål
Hvor lang tid går der fra man bestiller, til gardinerne er færdige?

Der går typisk mellem 4-6 uger; fra din ordre sættes i gang, tekstilet kommer hjem, syningen bliver lavet og montøren kommer ud og hænger dine gardiner op.

Sælger I rullegardiner?

Ja, vi sælger almindelige rullegardiner samt gammeldags rullegardiner med stof på begge sider.
Se forskellen på nye og gammeldags rullegardiner her (link). Indenfor kategorien af almindelige rullegardiner tilbyder vi gardiner fra nogle få udvalgte producenter, hvis kvalitet og holdbarhed vi kan stå inde for.

Syer I badeforhæng?

Ja, vi har syet mange flotte badeforhæng gennem tiden. Vi har et stort udvalg af tekstil i vandafvisende kunststof i mange flotte farver, til netop badeforhæng. Vi kan sy både med og uden vægtlod i bunden af forhænget. Og vi kan tilpasse til eksisterende stang/bruseniche.

Jeg har selv mit eget tekstil. Kan I sy mine gardiner i det?

Som udgangspunkt syer vi ikke i tekstil vi ikke selv har leveret. Årsagen er, at vores garanti omfatter den færdige vare, f.eks. hele gardinet. Hvis du selv leverer tekstil og vi laver syningen og monteringen, kan det give anledning til tvivl om årsagen til evt. senere problemer.

Jeg vil gerne købe tekstil hos jer, men selv sy mine gardiner. Er det muligt?

Ja. Du kan altid lade dig forføre af vores mange fantastiske tekstiler og selv sy. Vi har altid vores egen tekstilkollektion fra Helene Blanche Fabrics & Wallpapers på lager, ligesom vi kan bestille det meste tekstil fra andre udenlandske tekstilhuse hjem indenfor typisk 1-6 uger.

Kan I sy gardiner med mørklægning?

Ja, vi kan lave gardiner der mørklægger fuldstændig. F.eks. til master bedroom, din hjemmebiograf, børneværelser eller lign.

Hvordan skal mine gardiner vedligeholdes?

Vi anbefaler altid at gardiner renses professionelt – ikke vaskes.

Ønsker du rådgivning og sparring til dit projekt?