Showroom åbner 10:00
Belysning

Vores store sortiment af dekorative lamper spænder fra det klassiske til det moderne.

Vi samarbejder med udvalgte internationale lampeproducenter alle kendetegnet ved unikt, tidløst design og brug af naturlige materialer som marmor, alabast, messing, krom og glaseret porcelæn.

Herudover designer vi også håndsyede, laminerede og foldede lampeskærme i de smukkeste silke- og hørkvaliteter.

Lamper

Tapet-Cafes udvalg af lamper består af lysekroner, bordlamper, væglamper, gulvlamper, plafonder, skrivebordslamper, sengelamper, bibliotekslamper og adskillige andre lamper.

Vi kan også levere udendørs belysning, som kan lyse din facade op i vintermørket eller skabe en hyggelig stemning i smøger, gårdhaver, orangerier og drivhuse.

Vores leverandører er primært engelske lampeproducenter, men også flere skandinaviske og sydeuropæiske producenter har fundet vej til vores sortiment. Fælles for alle lamper i vores sortiment er deres høje kvalitet i design, materialitet og håndværk.

Vores udvalgte leverandører er blandt de dygtigste og vi kan bl.a. fremhæve Vaughan Designs, som vi har agentur på i Danmark, og dertil brands som Hector Finch, Collier Webb, Andrew Martin, Julian Chichester og Flos.

Balancen mellem lys og mørke

I Norden ledsages vi af mørket gennem store dele af året. Vi har derfor i generationer arbejdet med at lade mekanisk lys komplementere dagslyset.

Dette historiske vilkår har betydet at designere i Norden er dygtige til at bruge lys i indretningen. Nordiske designere formår dygtigt at skabe varme og hygge både i og udenfor vores hjem, ved dygtigt at balancere lyset med mørket på de smukkeste måder.

Lad os rådgive dig

I Tapet-Cafe prioriterer vi belysning højt i vores indretninger. Vi har mange års erfaring med at rådgive vores kunder om lyssætning. Vi sælger lamper enkeltvis, men rådgiver og udarbejder også belysningsplaner i forbindelse med større indretningsprojekter.

Lampeskærme

Siden elpæren blev lanceret i slutningen af 1800-tallet, har designere i hele verden arbejdet på at blødgøre lyset gennem skærme.

Ønsket har været at skærme den skarpe, direkte lyskilde for at undgå blænding og meget kontrastfulde skygger.

Danmarks egen PH arbejdede meget med denne udfordring. Han blev verdenskendt for sine mange variationer af lamper i harmonisk og tidløst design, der med kreativ og formfuldendt brug af afskærmning, kaster blødt og indirekte lys.

Lys og skygge er vigtigt at forholde sig til når man indretter og lampeskærme indgår derfor også som et vigtigt element i mange af vores projekter.

Jagten på det bløde lys – skærme af tekstil

Der findes et utal af flotte skærme til lamper i mange materialer, herunder tekstil, glas, papir, porcelæn, onyx, metaller, læder, akryl og mange flere. Hos Tapet-Cafe har vi specialiseret os i skærme lavet af tekstil.

Tekstil er ideelt til at opnå et blødt, indirekte lys. Tekstil er alsidigt og kan bearbejdes på mange måder; f.eks. plisseres i mange forskellige typer læg. Tekstil også et dekorativt element, som fås i utrolige mønstre og farver.

Skærme i tekstil grupperes ofte i tre grupper. Plisserede, foldede og laminerede.

De flotteste skærme med den fineste finish laves i hånden, enten foldet, plisseret eller syet i hånden. Håndfoldende og -syede lampeskærme er i dag en sjælden ekspertise. Håndværket findes ikke mange steder mere, men få steder holdes det stadig i hævd, f.eks. hos Danske Le Klint samt hos flere af vores engelske leverandører.

Vælg selv tekstil

Tekstilbiblioteket i vores showroom rummer mange smukke silke- og hørkvaliteter der er ideelle til lampeskærme.

Sammen med vores designteam, kan du vælge mellem farvede og mønstrede tekstiler, eller du kan vælge blandt skærme vi har produceret på forhånd.

Vi har også flere smukke skærme lavet med tekstiler fra vores in-house tekstilkollektion.

Se de smukke skærme her

Værd at vide – om skærme
Typer af skærme
Lampeskærme fås i mange spændende materialer, men hos Tapet-Cafe har vi specialiseret os i skærme lavet af tekstil. Tekstilskærme inddeles ofte i kategorierne; foldede, laminerede og plisserede skærme. De har været deres egenskaber og udtryk.
Faconer
Nogle faconer af skærme vedbliver at være populære indenfor indretningshistorien. Det gælder den klassiske kegleform, den tidløse empire-form, cylinderen, pumpkin-formen samt den moderne drum-form.
Valg af tekstil
Typen af skærm og form, definerer hvilket tekstil der kan vælges. Hør og silker giver ofte de smukkeste skærme. Farven på tekstilet er også væsentlig for hvilket lys der kastes og dermed hvilken stemning der skabes.

Ønsker du hjælp til at finde eller få lavet en lampeskærm?